Højskolen som genvej til uddannelse

En ny chance til unge, der skal hjælpes ind i uddannelsessystemet

Vrå Højskole vil med et nyt nordjysk projekt starte en alternativ ungdomsuddannelse, der griber unge, der i dag er på vej ud af skolen – eller helt har droppet uddannelse. Projektet skal løbe over en treårig periode med særlig vægt på vejledning og uddannelsesvalg.

Ideen er at hjælpe over 200 unge over en treårig periode. Unge, der ikke er kommet helskindet ud af den almindelige skolegang, og både mangler kundskaber, men også mangler en idé om, hvor deres liv er på vej hen.

Derfor virker højskole

I Vrå tror vi på, at dette projekt kan få stor gennemslagskraft. Flere undersøgelser viser nemlig, at højskolerne kan noget andet og mere end de eksisterende ungdomsuddannelser overfor netop målgruppen: De skrøbelige og usikre unge.

Op til 27 procent der har droppet ud af en ungdomsuddannelse– vender tilbage og gennemfører efter et højskoleophold. Imens de går på højskolen, får de unge nogle sociale kompetencer og en livskundskab, som mange af dem ikke har med i bagagen, når de kommer.

Gennem samværet med andre lærer de unge at tage ansvar, håndtere konflikter og bidrage til fællesskabet. Højskolen er en mulighed for at prøve sig selv af i samspil med andre, spejle sig, udveksle erfaringer og omgås voksne, der møder de unge med en anerkendende pædagogik og vejleder udefra, hvor den unge er.

En anden afgørende faktor på højskolen er, at undervisningen ikke er drevet af et fastlagt pensum frem mod en afsluttende eksamen. Dermed undgår de unge nogle af de uddannelsesmæssige nederlag, som de ofte har prøvet tidligere.

Claus(20 år) fortæller:

Undervisningen er helt anderledes også. Det er en helt anderledes atmosfære. På en folkeskole får man kun kontakt med lærerne i forbindelse med undervisningen. Her ser man dem hele tiden. Man kan snakke med dem om alt. Hvis man har problemer. Vi har jo ikke brug for karakterer. Med den undervisning kan vi jo selv se resultaterne af det, og om det virker eller ikke virker, om vi skal stramme op eller ikke stramme op. Det her er jo ikke et tvunget sted sådan set. Vi er her, fordi vi har lyst til at lære.

Og netop fraværet af eksamen kombineret med udbuddet af mange valgfag fremmer den motivation, som mange af de ”svage” unge synes at have mistet:

Maj(18 år) fortæller:

Man har lyst til at lære, fordi man beskæftiger sig med noget, man er interesseret i. Vi kan slappe af med det og gå i dybden med det, fordi, det har man lyst til. Vi skal ikke tænke på, at der i sidste ende er nogen, der skal bedømme dig for det, som du har lavet.

Sådan kommer det til at foregå:

De unge i projektet indgår i en normal højskoledag med særlig vægt på vejledning og uddannelsesvalg.

Forløbet løber over et halvt år. Undervejs vil alle blive undervist i følgende elementer:

  • Målsætning – lær at lave din målsætning og gå efter den
  • Vaner i forhold til arbejde/studie – sådan arbejder man med holdning og adfærd og opnår resultater
  • Bekymringer – hvordan tackler man bekymringer, så det ikke står i vejen for nye resultater
  • Livsstil – inspiration til en sund og afbalanceret livsstil
  • Netværk – opbygge, styrke og vedligeholde et netværk
  • Egne styrker og muligheder – lær at arbejde med dem
  • Internettet – muligheder og faldgruber
  • At træffe valg – hvad er nødvendig viden ”need to know og nice to know”
  • Selvværd
  • Fremtid, plan og muligheder


Undervisningen kommer dels til at foregå på højskolerne, men kan også være i praktikforløb. Undervisningen suppleres med eks. FVU-dansk, ordblindeundervisning, matematik og engelsk, alt efter deltagernes behov.

Opsummering: Det nyskabende i projektet.

  • Unge kan få en blanding af traditionel højskole med dens dannelse og sociale kompetence
    og en linje, der fokuserer på erhvervsområder med vækstpotentiale.
  • Der kan visiteres unge, der ellers ofte vil rotere i forskellige andre sammenhænge med stor
    risiko for at ende på kontanthjælp.
  • Højskolerne kan skabe rammer, hvor traditionelt ressourcesvage elever bliver ressourcestærke. Højskolens pædagogik og samvær betyder ro til udvikling.
  • Som kostelever flyttes elever fra de rammer der ofte er en del af deres problemer.
  • Der skabes netværk og dermed motivation for læring, - og mobilitet.
  • Vigtigt, at der skabes et regionalt netværk hvor højskolernes tilbud om dannelse og erhvervs-
    rettethed bliver endnu et redskab i ungeindsatsen.
  • Et dokumenteret forløb kan danne eksempel for andre regioner og andre højskoler
  • Projektets ide lægger op til en pædagogisk og erhvervsvenlig tankegang, hvor menneskelige
    ressourcer er det centrale, og hvor de unge tager ansvar.

Læs mere om forankring, finansiering, evaluering, dokumentation og formidling i den udvidede projektbeskrivelse.

 

Effekter og output(.pdf)

Effekt rapport samlet(.pdf)

Effekt rapport opsummering(.pdf)

Effekt rapport resume(.pdf)