Sundhed

Uddannelse og job

Behovet for ”varme hænder” og ”kloge hoveder” er stigende i vores danske samfund – også i den nordjyske region.  Prognoserne fortæller, at der allerede fra 2019 vil være alt for få uddannede inden for områder som f.eks. Social og Sundhedshjælpere og Sygeplejesker.
En af fordelene ved at uddanne sig indenfor sundhedsvæsenet er, at du kan starte med en kort uddannelse, og hvis du får lyst til at videreuddanne dig, er systemet indrettet sådan, at du kan læse videre.

Højskolen forbereder dig                            

De unge, der vælger sundhed, vil blive undervist på Nordjyllands Idrætshøjskole. Her forbereder vi dig på tre områder:

  • Du har faget Sundhed i 4 lektioner om ugen.
    Her snuser du til noget af det man skal kunne som studerende eller ansat i sundhedsbranchen, f.eks. fysiologi og anatomi, og vi hjælper dig så du skaffer dig indsigt og et lille forspring i disse fag.
    Du har faget Det gode liv i 3 lektioner om ugen.
  • Her arbejder du med at forstå, hvad et godt og sundt liv er, og hvordan du kan bidrage til at både dit eget og andres liv får nogle positive indspark.
    Du lærer også forskellige menneskesyn  at kende, så du bedre forstår dine medmennesker. Her indgår også psykologi og pædagogik.
  • Du har faget Target 3 lektioner om ugen.
    Her handler det om at du arbejder med dine egne mål og om hvordan du opnår dem. Du bliver klar over dine styrker og lærer at udnytte dem.
    Her ser du også på dine fremtidsplaner og vi hjælper dig med at træffe dine valg gennem ærlig og anerkendende sparring.

Hvad er NIH og er det noget for dig?

Ud over de 10 ugentlige obligatoriske lektioner, har du frit valg mellem alle Idrætshøjskolens øvrige fag.
Du vælger frit og individuelt sammen med de andre elever. De har også mulighed for at vælge de ti lektioner, som er obligatoriske for dig. I alt vil du have mellem 30 og 38 lektioner om ugen, afhængig af de tilvalgsfag, du vælger. Du sammensætter det skema, der passer dig bedst. Måske vælger du fag, der supplerer din sundhedsuddannelse, eller måske vælger du lige det, du altid har drømt om at prøve.
Idrætshøjskolen er et sted, hvor alle er glade for idræt. Vi har alle mulige typer på højskolen og uanset tidligere erfaringer, er det glæden der er den daglige drivkraft. Du behøver ikke at være god til idræt.

De elever der har gennemført lignende projekter siger:

  • Dejligt at være en del af et stort fællesskab
  • Efterhånden kommer man i form og får lyst til at komme videre
  • Godt at der er tid til at tænke sig om og få vejledning uden eksaminer.

Efter højskolen

NIH gør alt, hvad der er muligt for at få dig videre i netop den sundhedsuddannelse, der er rigtig for dig.
Højskolen har forpligtet sig til at sikre flest mulige uddannelsesmuligheder, så du som elev bliver klar.
Vi ved, at mange arbejdspladser indenfor sundhedssektoren lægger vægt på den dannelse, du får gennem et højskoleophold.

Hvad gør du?

Det er vigtigt, at vi gør det enkelt og tydeligt, og at du ved, hvad du får.

  1. Kontakt din UU-vejleder og spørg om du kan komme i betragtning til en friplads eller en delvis friplads.
  2. Du eller UU kontakter enten projektlederen Nils eller NIH  og finder ud af om vi har plads.
  3. Vi aftaler et møde hvor du ser skolen og hvor vi bliver sikre på, at det er noget for dig.
  4. Du optages med det samme til næste kursusstart.

NIH:

www.nih.dk
Projektansvarlig på Nordjyllands Idrætshøjskole:
Louis Mogensen
This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
tlf.: 81801554